FESTIVALENS HISTORIE

Forhistorien til Tunø Festival starter i 1986 hvor det Århusianske Jazz orkester Arosia er på Femø Festival. Her får orkesterets Tunø-glade banjospiller idéen til at Tunø skal have en lignende Jazzfestival. Senere på sommeren lufter han idéen for sin kammerat, den århusianske spillemand Per Rhode Nielsen, bedre kendt som P’sen, da de begge deltager i et arrangement på Tunø havn hvor den nye havnebro bliver individet. De to bliver enige om at mad og musik på Tunø havn er en så god idé, at de allerede året efter i 1987, med hjælp fra en række gode venner, afholder en 3-dags festival på Tunø.

Tunø Festival blev således første gang afholdt i sommeren 1987. I tre dage fra d.26 – 28 Juni dannede Tunø hjemsted for en lille festival med jazz og folkemusik.

Den første festival havde, udover husorkesteret Mac P’sens, navne som Chris barber, Mac Calmans, Trille og Poul Dissing på plakaten. Siden hen er Tunø Festival vokset og har gennem de sidste 30 år lavet autentisk festival til musikglade gæster. Den musikalske stil har forandret sig gennem årene og de forskelige musikudvalgsformænd har alle sat deres musikalske aftryk på Tunø Festival.