JOBBANK

Se her hvilke udvalg der pt. mangler frivillige. Skriv gerne direkte til det pågældende udvalg, hvis du er interesseret i en af de nævnte stillinger.

Udvalg: Camping

Formand: Tina Lykke – camping@tunofestival.dk

Jobfunktion: Campingudvalget mangler medarbejdere, der vil hjælpe med at sætte campingpladsen op før festivalen. Det indebærer opmåling og mærkning af pladsen og opstilling af telte til de gæster, der har købt en teltpakke.


Udvalg: Transport

Formand: Qrt Jensen – transport@tunofestival.dk

Jobfunktion: Transportudvalget mangler medarbejdere, der har kørekort som minimum til traktor og truck.

Udvalget står for transport af alt gods til festivalen fra færgen og rundt på øen, og retur. Udvalget arbejder primært før og efter festivalen. Vil du med på holdet bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor du hurtigt vil lære mange andre gode medarbejdere at kende.


Udvalg: Transport – NY FORMAND SØGES

Formand: Qrt Jensen – transport@tunofestival.dk

Jobfunktion: Transportudvalget er en central instans på Tunøfestivalen og som har berøring med næsten alle udvalg.

Nedenstående opgaver er ikke listet i prioritetsrækkefølge og mange af opgaverne ligger løbende det meste af året. Dog skal nævnes at den største aktivitet ligger i månederne op til selve festivalen.

  • Forhåndsreservationer af gods i Tunøfærgens reservationssystem samt løbende reservationer af medarbejderes campletter osv.
  • Løbende reservationer af musikeres grej og køretøjer osv. og så sikre at der ikke overbookes
  • Opdatering af Transport guide, TO-DO liste og Introduktionsskrivelse for Transport
  • Planlægning og afholdelse af 2 Transportmøder om året – Planlægningsmøde og Evalueringsmøde
  • Planlægning og afholdelse af 2-3 teamledermøder om året
  • Planlægning og afholdelse af 2 møder med samarbejdspartneren JM Trykluft
  • Planlægning og afholdelse af 2 møder med samarbejdspartneren Tunøfærgen
  • Ansvar for køretøjer der er tilknyttet Tunøfestivalen, incl. kørekort og certifikater
  • Udarbejdelse af vagtplaner i samarbejde med teamledere samt kørselsplan for Ø-bilen
  • Sikre at Logistikstyringen på Tunø havn fungerer optimalt, der dog styres af teamlederen
  • Sikre at Logistikstyringen af gods på Tunø (Laden & Vagns Place)fungerer optimalt, der dog styres af teamlederen
  • Budgetlægning i samarbejde med kassereren
  • Deltagelse i årets generalforsamling
  • Deltagelse i årets formands evaluering
  • Deltagelse af 4-5 formandsmøder om året + formandsmøder under festivalen
  • Eventuel deltagelse i arbejdsweekend på Tunø

Arbejdstid: Helt efter hvor meget man selv brænder og lægger i arbejdet som formand, vil der blive lagt mellem 150-300 timer om året.


Udvalg: Mågen

Formand: Tina Dybdal – maagen@tunofestival.dk

Jobfunktion: Vi søger personer med positiv indstilling og med lysten til at lave mad, eller sælge

Arbejdstid: Torsdag – Søndag under festivalen


Udvalg: Ungdomsudvalget

Formand: Elisabeth Hartlev – ungdom@tunofestival.dk

Jobfunktion: Vi søger unge mellem 15-17 år, hvis familie også arbejder på festivalen. Vil du arbejde 4 x 4 timer, fordelt på 4-5 dage, er positiv, frisk og vil gerne et sammenhold med andre unge på festivalen, så kontakt Elisabeth. Du må meget gerne kunne tage mindst 1 vagt som opstilling mandag-onsdag eller nedtagning søndag-mandag. Arbejdet vil være rundt på de forskellige hold i festivalen. Mere info sendes ud ved tilmelding. OBS at ungarbejdere kun betaler ½ kontingent.

Arbejdstid: 16 timer fordelt på op til 4 dage i perioden mandag- mandag. Daglig arbejdstid vil være i løbet af tidsrummet 8-22.


Udvalg: Plads

Formand: Carsten Hansen – plads@tunofestival.dk

Jobfunktion: Opstilling og nedtagning af telte på festivalpladsen

Arbejdstid: Søndag-Torsdag før festivalen, Søndag-Mandag efter festivalen, 1 vagt á 4 timer under festivalen. Timer spredes over de nævnte dage.


Udvalg: Merchandise – NY FORMAND SØGES

Formand: Majken Maagaard merchandise@tunofestival.dk

Jobunktion: I Merchandise teltet sælger vi tøj, krus, plakater og meget andet med festivalens navn.

Der er stor frihed til selv at udvælge hvilke varer der skal sælges i butikken. Erfaring fra salg af tøj eller lignende kan være en fordel, men er absolut intet krav. En af de faste opgaver er også at stå for tryk og uddeling af årets medarbejder t-shirt.

Det er dit ansvar at sørge for indkøb til butikken, at sørge for medarbejdere og lave vagtplan. Derudover har du det overordnede ansvar for at butikken sættes op og kører under festivalen.

Den nuværende formand er ikke længere bosat i Danmark, og ønsker derfor at stoppe. Hun overdrager dog gerne sin viden til en ny formand, ligesom Anita der er bestyrelsesrepræsentant, også er tidligere formand for udvalget og kan hjælpe dig i gang. Der er også flere erfarne kræfter på holdet, der er klar til at tage imod dig.

Arbejdstid: Før festivalen skal der bruges tid på indkøb af varer. Det kan variere meget hvor meget tid der bruges på den del, men forvent lidt mere tid det første år end efterfølgende. Under festivalen er butikken åben ca. mellem 11 og 22, så man har fri til de sidste bands om aftenen.


Udvalg: PR

Formand: Sidsel Frank pr.formand@tunofestival.dk

Jobfunktion: PR udvalget søger en grafisk designer/mediegrafiker. Læs meget mere om jobbet i dette opslag.


Udvalg: Tuma

Formand: Stine Grønskov tuma@tunofestival.dk

Jobfunktion: Vi søger medarbejdere i Tuma. Vi søger både opvaskere, folk til køkkenet der kan og vil hjælpe med at anrette og lave mad og folk til oprydning. Man skal arbejde fra onsdag (opsætning og hjælpe med at forberede mad) til søndag (hvor det skal pakkes ned).

Kontakt Stine på mail eller tlf 52500176.

Skriv til os her, hvis du gerne vil på venteliste ved et andet hold, end de som er nævnt ovenfor

2 + 2 = ?