BANDBUSSEN – ODDER MUSIKSKOLE

De lokale talenter fra Odder Musikskole vil søndag åbne festivalens sidste dag.

Det er vigtigt for Tunø Festival at støtte op om de lokale tiltag indenfor musik og talentudvikling, ikke mindst fordi vi således er med til at fremme de unges potentiale, og forhåbenligt kan være med til at skabe lokale verdensstjerner, som måske kan lokkes tilbage til Tunø Festival i fremtiden.
Med Bandbussen kan festivalens gæster forvente en koncert med inputs fra flere musikalske genre og med fokus på improvisation, rytmik og et solidt lydtæppe leveret af Odders bedste ungdomsmusikere.