DJÄMES BRAUN

Begavet, Poetisk og Danseglad.
Med monsterhits som Inficeret, Fugle og Kvinder & Kanoner, har duoen Djämes Braun for længst slået sig fast på den danske musikscene som lysende klare stjerner både i radioen og på dansegulve rundt om i landet. Djämes Braun har med deres helt unikke i 70´er rock- og funkudtryk betaget deres publikum med hit efter hit i de seneste år, hvor det er blevet til ikke mindre end 9 hitsingler. Der er næppe mange som kan se sig fri for at kunne synge med på linjen ’Vi kigger på fugle .. hvorfor ik’ hvorfor ik’?´ og med god grund, singlen blev et af sidste års største hits med bl.a. over 8 millioner streams, 2,5 million YouTubeklik og hele 5 måneder i Top 20 på iTunes.

Den massive succes som Djämes Braun oplever, bunder i en ganske speciel musikalitets som forbinder danseglade reggae-rytmer med finurlig brug af ordspil og subtile sproglige pointer. Det er begavet og underholdende, samtidig med at det er ganske umuligt at sidde stille under en koncert med Djämes Braun.
Vi glæder os til at Djämes Braun for første gang gæster Tunø Festival og inviterer unge, gamle, børn og bedsteforældre til dans og glade rytmer!
Lyt til musikken her: https://www.youtube.com/results?search_query=djämes+braun