IRISH FIVE

De dybeste rødder er også de stærkeste, så selvom Tunø Festival gennem årene har haft mange store navne på plakaten, ja så er der ingen, der kan samle publikum som Irish Five.

Med dybe rødder i Tunø Festivals musikalske historie er de et uundgåeligt navn til dette års festival. Tunø Festival har altid haft en særlig forkærlighed for den irske folkemusik og den helt særlige stemning, denne type musik frembringer, så når en flok af festivalens bedste musikalske venner slår sig sammen om at lukke Tunø Festival 2017, så er der garanti for en god oplevelse.