IRISH FIVE

Irish 5 er Østjyllands suveræne bud på en flok velspillende og velsyngende fortolkere af det bedste fra den irske, skotske, engelske og amerikanske folkemusiktradition.

Hovedvægten i bandets repertoire er lagt på den irske musik, især med afsæt i det vokale, som krydres med virtuose instrumentale numre. Og så er der stribevis af velkendte folkemusikklassikere fra især 1960’erne og 70’erne.

Irish Five er den autentiske lyd af 2 solide guitarer og en stilsikker elbas, kombineret med den rytmiske cajón og en smuk violin.

Musikerne har alle deres baggrund i folkbands, der har præget det østjyske musikliv i årtier f. eks. Toast, Tømmermænd, Punkt 22, Mac P’sens, Tradish; Bayous m. fl.