JACOB DINESEN

Da Jacob Dinesen gæstede Tunø Festival 2016, var det med ubetinget succes. Teltet var fyldt og publikum var tryllebundet af dette unge talents helt enestående evne til at formidle netop den musik som Tunø Festivals gæster efterspørger.

Jacob Dinesen er uden overdrivelse et af landets største og meste spændende musikalske talenter lige nu. Det er også derfor at Tunø Festival har slået til da muligheden for et gen-besøg af dette unge talent bød sig.

Skulle man endnu ikke have haft fornøjelsen af at have oplevet unge Dinesen på scenen kan det berettes at han allerede har optrådt ved 100 vis af koncerter og arrangementer såvel solo som i forskellige band konstellationer.

Til trods for sin unge alder, formår han som storyteller, at fastholde, underholde og udfordre sit publikum.

Dette i en grad som mange garvede pop og rockartister ville misunde ham. Jacob Dinesen er ligeledes blevet stemt ind på en delt 7. plads, da ”Madsen” på P4 afviklede afstemningen om bedste udgivelse det forgangne år.