TABASCO BEAT

Tabasco Beat består af musikere, der trækker på mange års erfaring fra det århusianske musikmiljø – ikke mindst inden for den brogede genre, der kaldes ”verdensmusik”.

Tabasco Beat er inspireret af musikken fra alverdens steder – dog nok især fra ”de varme lande”.

Alle numrene er komponeret af guitaristen Karsten Berger, bortset fra noget så unikt som en punkinspireret version af en bulgarsk folkemelodi.

Tabasco Beats musik virker ikke kendt eller forudsigelig, men hvis man slår lyttelapperne ud og lader sig føre med, er der mulighed for at komme nye steder hen.
Trods det stærkt krydrede navn præges musikken til en vis grad af harmoni og skønhed. Den frimodige omgang med forskellige genrer og stiltræk udføres med overbevisning. Musikken er båret frem af troen på, at intet er vanskeligt eller mærkeligt – men måske bare lidt uvant at spille eller at høre på.