TUNØ

På Tunø findes der mange muligheder for aktiviteter og kulinariske oplevelser udenfor festivalpladsen.

Tunø Røgeri:

Røgeriet er Tunøs Nyeste udskænkningssted hvor man siden 2014 har kunnet sidde midt på havnen og nyde lækre lune røgvarer og hjemmelavede fiskefrikadeller.

Stalden:

På Stalden er der mulighed for at spille minigolf og petanque, købe gammeldaws isvafler, sandwich, burgere og pølser.

Det gamle Mejeri:

Ligger lige på bakken bag ved festivalpladsen og huser øens hyggelige café og dansested. Her serveres der lækker frokost og aftensmad, Det gamle mejeri har under festivalen også levende musik og underholdning

Tunø Kro:

Tunø Kro er øens bedste spisested. Her serveres lækre autentisk kromad i den fantastiske bygning lige op af Tunø Kirke som er øens gamle skole, siden har været pensionat og i dag altså er stedet for øens bedste madoplevelse.

Tunø Kirke og fyrtårn:

Tunø kirke og fyrtårn er kendt for den funktion at kirketårnet også fungerer som fyrtårn. Det er muligt at komme op og se fyrtårnet og nyde den smukke udsigt over øen. – Henvendelse på Tunø kro

Tunø Museum:

Skulle lysten melde sig til at lærer lidt om Tunø og Tunboernes historie så er der mulighed på Tunø museum hvor det er muligt at få en guidet tur rundt i alle historierne.

Tunø Købmandsgård:

Placeret 500 meters gang fra festivalpladsen, med et bredt udvalg af dagligvarer til gode priser. Tunø Festival opfordrer alle gæster og medhjælpere til at støtte købmanden, som har lovet at der vil være rigeligt med våde varer på hylderne.